|
Forsamlingshusets historie
Afsnittet 'Forsamlingshusets historie’ er venligst gengivet efter Kr. Boje Pedersen festskrift i anledning af Forsamlingshusets 100 års jubilæum 2001.
Borre Forsamlingshus blev etableret i 1901. Stiftelsen af det aktieselskab som skulle stå bag forsamlingshuset fandt sted den 24. marts 1901 ’i selskabets hus i Borre’. Af husets blad i tingbogen fremgår det, at grunden udstykkes den 20. november 1883 fra matrikelnummer 4a af Søren Peter Jacobsen til dennes søn Niels Jacobsen.
Hvem byggede huset?
Det var en kreds af toneangivende Borre-borgere der byggede Borre Forsamlingshus. I protokollen for stiftelsen kan man læse, at følgende fem personer har underskrevet og dermed nok også været med til at bygge huset: Johannes Olesen, Niels Jensen, Søren Sørensen, Søren P. Jacobsen og Thomas Hansen.
Forsamlingshusselskabet kaldes Aktieselskab og samme aften, den 24. marts 1901 tegner der sig 29 aktionærer i selskabet. Alle er nævnt ved navn, men der har åbenbart været forskel på deres økonomiske formåen idet det største beløb der tegnes lyder på 100 kroner og det mindste på 10.
Konceptet
Tanken var at drive Borre Forsamlingshus for den årligt erlagte rente fra aktiekapitalen. Renten fastsættes de fleste år til 6 %. Det viste sig hurtigt at være en umulighed. En årlig tilbagevendende begivenhed var, at bestyrelsen måtte ud med tiggerposen til aktionærerne efter flere penge. De første år efter stiftelsen kostede det 6 kroner at leje huset. I 1901 var renteindtægten 30 kroner og 60 øre – en størrelsesorden der holder i mange år. Den person, der gør en særlig stor indsats i bestyrelsen i de første år var smed Jens Chr. Koudal.
Aktiviteter
Foredragsforeningen var aktiv i disse år – både med foredrag, gymnastik og dans. Det virker besynderligt, at man i regnskabet i 1902 bogfører en indtægt for en tjæretønde på 3 kroner. Huset har åbenbart tjent som beboelse idet der i 1903 nævnes 4 måneders husleje på 12 kroner fra snedker Frederik Jensen.
Der var ikke elektrisk lys i Borre før 1920. Derfor må man i 1904 købe 2 nye lampeglas for 30 øre.
Lejeprisen på 6 kroner holder helt frem til 1920, hvor den så stiger til 10 kroner. På bestyrelsesmødet den 3. september 1920 beslutter man at installere elektrisk lys i huset, nemlig ’5 eller 6 blus’, som det hed dengang. Installationen kostede i alt 354 kroner og 15 øre.
En købmand hjælper til
En meget aktiv person i bestyrelserne var Andreas Christiansen som var købmand i Borre. Han lånte Borre Forsamlingshus penge, så man kunne foretage flere forandringer og udvidelser, blandt andet ny garderobe og toiletter. Denne udvidelse krævede, at der blev inddraget 82 kvm. af naboejendommen matrikelnummer 4k – nu Chr. Hedegaards ejendom.
Hvor er skødet?
I 1944 opdager man, at der aldrig er udsted skøde fra Niels Jacobsen til forsamlingshusbestyrelsen. Derfor er den som får afdøde Niels Jacobsens bo udlagt den egentlige ejer af huset. Heldigvis ordnes det hele let af sagfører Peter Andersen fra Hammel, idet han i skødeteksten bemærker, ’at den nævnte parcel, på hvilken Borre Forsamlingshus er bygget, allerede for ca. 40 år siden af afdøde Niels Jacobsen blev skænkes til opførelse af forsamlingshuset. Der erlægges derfor ingen købesum’.
Fra den gamle protokol
Både forhandlingsbog og regnskabsbog fra husets start er bevarede. Og især den gamle protokol er morsom at bladre i. Her er et lille udpluk:
De pengeinstitutter man gennem tiderne har brugt som långivere, når der skulle ske forandringer i forsamlingshuset, har blandt andet været Sahl-Gullev Sparekasse, Andelsbanken i Bjerringbro og Andelsbanken i Thorsø – meget lokale banker.
I 1944 får Alfred Brøndum 6 kroner og 60 øre som betaling for a save og kløve 3 rummeter brænde, og 8 kroner for at tjære taget.
I 1958 er lejen af huset steget til 45 kroner. Samme år indkøber man en ring til komfuret.
I 1970 er lejen af huset så steget til 65 kroner og samme år giver Forsamlingshuset et underskud p¨å 322 kroner og 45 øre.
I 1959 får rutebilejer Chr. Hedegaard lov til at benytte noget af Forsamlingshusets grund til have.
Økonomien
Et gennemgående træk i de første 85 år af Forsamlingshusets levetid er vrøvl med økonomien. Adskillige steder var det et fast punkt på dagsordenen, hvordan dette problem kunne takles. Flere gange er det foreslået i fuld alvor at sælge bygningen. Fra 1971 til 1975 havde man succes med lotterispil, hvor også ungdomsforeningen deltog. Det hjalp lidt på den trængte økonomi.
En ny tid
Den 23. april 1985 afholdt man en ekstraordinær generalforsamling i Borre Forsamlingshus. Her besluttede man ’at danne en ny forening, hvis en sådan kan dannes, så den kan drive Forsamlingshuset videre på betryggende måde’.
24 af 32 aktionærer var mødt op og alle stemte for forslaget. Den nye bestyrelse kom til at bestå af Bent Ivarsen, Karl Jacobsen, Erik Bjerregaard Jensen, Otto Pedersen og Stig Lundby. Denne gruppe satsede på at de tegnede skulle indbetale 3000 kroner hver. Pengene skulle anvendes til at gøre hus, køkken og toiletter tidssvarende.
Siden er denne vedtægt igen ændret, idet man har besluttet at alle borgere i Borre opfordres til at betale 200 kroner årligt til Forsamlingshuset. Til gengæld for denne indbetaling får man reduceret lejeprisen ved benyttelse af Forsamlingshuset. Økonomien er blevet meget bedre siden 1985.
Desuden er det ved fælles hjælp lykkedes at gøre huset til et godt samlingssted, som i dag må siges at fungere optimalt.
    
|